Når du tegner bilforsikring, står du over for et af de vigtigste økonomiske valg: Hvor høj skal din selvrisiko være? Dette simple spørgsmål kan have enorm betydning for både din månedlige udgift og din økonomi, hvis uheldet er ude.
Ifølge data fra sammenligningstjenesten Samlino.dk kan du spare op til 6.495 kroner om året ved at vælge en højere selvrisiko, mens en lav selvrisiko giver dig økonomisk tryghed ved skader. Men hvordan finder du den rigtige balance? Og hvornår kan det betale sig at vælge en høj selvrisiko frem for en lav?
I denne guide får du alle svarene, konkrete tal og hjælp til at træffe den beslutning, der passer bedst til netop din situation og økonomi.
Hvad er selvrisiko på bilforsikring?
Selvrisikoen er det beløb, du selv skal betale, når du anmelder en skade til dit forsikringsselskab. Forsikringen dækker først, når skaden overstiger din selvrisiko.
Lad os se på et konkret eksempel:
Eksempel 1: Selvrisiko på 3.000 kroner
Du får en parkeringsbule, der koster 8.000 kroner at reparere på værkstedet. Med en selvrisiko på 3.000 kroner fungerer det sådan:
- Du betaler selv de første 3.000 kroner
- Forsikringsselskabet betaler de resterende 5.000 kroner
- Du får altså 5.000 kroner udbetalt fra forsikringen
Eksempel 2: Skade under selvrisikoen
Du får en mindre ridse i lakken, der koster 2.500 kroner at reparere. Har du en selvrisiko på 3.000 kroner, dækker forsikringen ikke noget, da skaden ligger under din selvrisiko. Du må selv betale hele regningen på 2.500 kroner.
Det betyder, at når skader er mindre end din selvrisiko, giver det ikke mening at anmelde dem til forsikringen overhovedet.
Indtast dine oplysninger
Start med din nummerplade:
Hvor meget kan du spare ved høj selvrisiko?
Prisen på din bilforsikring falder betydeligt, når du vælger en højere selvrisiko. Jo mere risiko du selv påtager dig, desto mindre opkræver selskabet i årlig præmie.
| Selvrisiko | Pris pr. år | Årlig besparelse |
|---|---|---|
| 2.000 kr. Lav | 8.918 kr. | — |
| 3.000 kr. | ca. 8.000 kr. | ca. 900 kr. |
| 5.000 kr. Mellem | ca. 7.200 kr. | ca. 1.700 kr. |
| 7.000 kr. Høj | 6.409 kr. | 2.508 kr. |
Særligt gode besparelser hos nogle selskaber
Nogle forsikringsselskaber giver endnu større rabatter for høj selvrisiko. Hos Gjensidige og Topdanmark kan du spare op til 6.495 kroner om året ved at vælge maksimal selvrisiko sammenlignet med minimal selvrisiko.
Det betyder, at hvis du kører skadefrit blot ét år, har du allerede tjent hele selvrisikoen ind igen i form af lavere forsikringspræmie.
Hvilke selvrisikosatser kan du vælge?
De fleste danske forsikringsselskaber tilbyder selvrisiko i intervaller på hele tusinde kroner. Her er de typiske valgmuligheder:
Standard selvrisikosatser
- 0 kroner – Ikke alle selskaber tilbyder dette, men enkelte gør (f.eks. Tryg)
- 2.000 kroner – Ofte minimumssatsen hos mange selskaber (f.eks. Alka)
- 3.000 kroner – Populært valg for balanceret pris/risiko
- 5.000 kroner – Det mest almindelige valg blandt danske bilister
- 7.000 kroner – Høj selvrisiko med betydelige besparelser
- 10.000 kroner – Maksimum hos de fleste selskaber
Ifølge Samlino.dk er 5.000 kroner den mest populære selvrisiko blandt danske bilister, fordi den giver en god balance mellem lav månedlig pris og overkommelig selvbetaling ved skader.
Hvornår skal du vælge lav selvrisiko?
En lav selvrisiko på 2.000-3.000 kroner kan være det rigtige valg i flere situationer:
1. Hvis din økonomi er stram
Har du ikke råd til at betale 5.000-7.000 kroner på én gang, hvis uheldet er ude, er en lav selvrisiko fornuftig. Det er bedre at betale lidt mere om måneden end at stå med en regning, du ikke kan betale.
2. Hvis du er ny bilist eller ung fører
Statistisk set er unge bilister og nye bilister oftere involveret i uheld de første år. Har du lige fået kørekort, kan en lav selvrisiko give dig økonomisk tryghed, mens du opbygger erfaring.
Vær dog opmærksom på, at mange selskaber allerede har en ekstra selvrisiko på 5.000 kroner for unge under 25 år, som kommer oveni din normale selvrisiko.
3. Hvis du kører meget i tæt bytrafik
Kører du dagligt i København, Aarhus eller andre storbyer med tæt trafik, snævre parkeringspladser og mange små uheld, er en lav selvrisiko ofte en god investering. Risikoen for småskader er højere i byen end på landet.
4. Hvis du har en dyr bil
Har du en Tesla eller anden værdifuld bil, hvor selv mindre skader kan koste 10.000-20.000 kroner at reparere, kan en lav selvrisiko give mening. Reparationsomkostningerne på moderne biler med avanceret teknologi kan hurtigt løbe op.
Hvornår skal du vælge høj selvrisiko?
En høj selvrisiko på 5.000-7.000 kroner kan være fornuftigt i følgende situationer:
1. Hvis du har økonomisk råderum
Har du en opsparing eller en stabil økonomi, hvor du uden problemer kan betale 5.000-7.000 kroner, hvis det bliver nødvendigt, giver en høj selvrisiko god mening. Du sparer penge hver måned og kan selv dække eventuelle småskader.
2. Hvis du er en erfaren bilist
Er du elitebilist med mange års skadefri kørsel, tyder det på, at du kører fornuftigt og undgår uheld. I så fald kan du med god samvittighed vælge en høj selvrisiko og nyde besparelsen.
3. Hvis du kører få kilometer om året
Kører du under 10.000 kilometer om året, er din risiko for uheld statistisk lavere end hos dem, der kører 20.000-30.000 kilometer. En høj selvrisiko kan derfor være en god strategi.
4. Hvis du har en ældre bil med lav værdi
Har du en ældre Volvo eller Volkswagen med en markedsværdi på under 50.000 kroner, giver det måske ikke engang mening at have kaskoforsikring. I så fald kan du vælge kun ansvarsforsikring med høj selvrisiko og spare endnu mere.
Hvordan beregner du break-even?
For at afgøre, om en høj selvrisiko kan betale sig for dig, kan du beregne dit break-even punkt – altså hvor længe du skal køre skadefrit, før besparelsen opvejer den højere selvrisiko.
Her er et konkret eksempel:
Scenario: Selvrisiko 3.000 kr. vs. 7.000 kr.
- Årlig pris med 3.000 kr. selvrisiko: 8.000 kr.
- Årlig pris med 7.000 kr. selvrisiko: 6.200 kr.
- Årlig besparelse: 1.800 kr.
- Ekstra selvrisiko ved skade: 4.000 kr. (7.000 – 3.000)
Break-even: 4.000 kr. ÷ 1.800 kr. = 2,2 år
Det betyder, at hvis du kører skadefrit i mere end 2,2 år, vil du samlet set spare penge ved at vælge den højere selvrisiko. Statistisk set kører de fleste bilister skadefrit i mange år, så chancen er god for, at det kan betale sig.
Særlige regler for unge bilister
Hvis du er under 25 år, er der ekstra faktorer, du skal være opmærksom på, når du vælger selvrisiko.
Ekstra selvrisiko på 5.000 kroner
De fleste forsikringsselskaber opkræver en ekstra selvrisiko på 5.000 kroner, hvis en ung under 25 år laver en skade. Dette kommer oveni din normale selvrisiko.
Eksempel: Hvis du har valgt 3.000 kroner i selvrisiko, og du som 22-årig laver en skade, skal du betale 3.000 + 5.000 = 8.000 kroner i selvrisiko.
Ung bilist-dækning kan fjerne ekstra selvrisiko
Mange forsikringsselskaber tilbyder en tilvalgsdækning kaldet “Ung bilist”, som fjerner den ekstra selvrisiko på 5.000 kroner. Dette tilvalg koster typisk 500-1.000 kroner ekstra om året, men kan være en god investering, hvis unge ofte låner bilen.
Selvrisiko på kaskoforsikring vs. ansvarsforsikring
Det er vigtigt at vide, at selvrisiko fungerer forskelligt på kaskoforsikring og ansvarsforsikring.
Kaskoforsikring
På kaskoforsikringen gælder din selvrisiko ved alle skader på din egen bil:
- Trafikuheld og solouheld
- Hærværk og vandalisering
- Tyveri
- Brand
- Glasskader
- Påkørsel af dyr
Vælger du en høj selvrisiko her, påvirker det din egen økonomi ved disse skader.
Ansvarsforsikring
På ansvarsforsikringen gælder selvrisikoen kun, hvis du påfører skader på andre. I langt de fleste situationer opkræves dog ingen selvrisiko på ansvarsforsikring, da den anden parts forsikring typisk dækker.
Hos nogle selskaber kan du vælge selvrisiko på ansvarsforsikring mellem 3.000 og 10.000 kroner, hvilket kan sænke din pris yderligere.
Særlige selvrisikoregler ved glasskader
Mange forsikringsselskaber tilbyder særlige vilkår for glasskader, da disse er meget almindelige:
Reparation af stenslag – Ofte uden selvrisiko
Hos de fleste selskaber kan du få repareret stenslag i forruden helt uden selvrisiko, hvis du har udvidet glasdækning. Det gælder typisk stenslag under 2 cm i diameter.
Udskiftning af forrude – Halv selvrisiko
Ved fuldstændig udskiftning af forruden opkræver mange selskaber halv selvrisiko. Hvis din normale selvrisiko er 5.000 kroner, betaler du kun 2.500 kroner ved rudeudskiftning.
Dette gælder dog kun, hvis du har tilvalgt udvidet glasdækning.
Sådan finder du den bedste selvrisiko til dig
For at træffe den rigtige beslutning skal du overveje følgende faktorer:
1. Vurder din økonomi
Stil dig selv spørgsmålet: Har jeg 5.000-7.000 kroner stående, som jeg kan bruge, hvis uheldet er ude? Hvis ikke, vælg en lavere selvrisiko.
2. Se på din skadehistorik
Har du ikke lavet en skade de seneste 5-10 år? Så er chancen god for, at en høj selvrisiko kan betale sig. Har du derimod lavet skader inden for de sidste par år, overvej en lavere selvrisiko.
3. Beregn din break-even
Brug formlen ovenfor til at beregne, hvor mange år du skal køre skadefrit, før en høj selvrisiko kan betale sig. Som tommelfingerregel: Hvis du forventer at køre skadefrit i mere end 2-3 år, vælg en højere selvrisiko.
4. Overvej bilens værdi
Er bilen værd under 50.000 kroner? Så kan en høj selvrisiko eller endda kun ansvarsforsikring være fornuftigt. Er bilen dyrere, vælg en balanceret selvrisiko på 3.000-5.000 kroner.
5. Sammenlign flere selskaber
Selvrisikoreglerne varierer mellem forsikringsselskaberne. Nogle giver større rabatter for høj selvrisiko end andre. Sammenlign altid tilbud fra mindst 3-5 selskaber, før du træffer dit valg.
Konklusion – Den rigtige selvrisiko afhænger af dig
Der findes ikke ét universelt svar på, hvilken selvrisiko du skal vælge. Det afhænger af din økonomi, din skadehistorik, din alder, hvor meget du kører, og hvor tryg du ønsker at være.
Som tommelfingerregel kan du følge denne vejledning:
- Vælg lav selvrisiko (2.000-3.000 kr.) hvis du: er ny bilist, har stram økonomi, kører meget i byen, eller har en dyr bil
- Vælg mellem selvrisiko (5.000 kr.) hvis du: har normal økonomi, er erfaren bilist, kører moderat, eller ønsker balance
- Vælg høj selvrisiko (7.000-10.000 kr.) hvis du: har god økonomi, er elitebilist, kører få kilometer, eller har en ældre bil
Det vigtigste er, at du vælger en selvrisiko, du kan leve med både økonomisk og mentalt. Der er ingen grund til at spare 2.000 kroner om året, hvis det betyder, at du ikke har råd til at få repareret din bil, når uheldet sker.
Husk altid at sammenligne tilbud og læse vilkårene grundigt, før du tegner din bilforsikring. Med det rigtige valg kan du spare tusindvis af kroner om året uden at gå på kompromis med tryghed.
Ofte stillede spørgsmål om selvrisiko
Kan jeg ændre min selvrisiko efter jeg har tegnet forsikring?
Ja, hos de fleste forsikringsselskaber kan du justere din selvrisiko når som helst. Ændringen træder typisk i kraft ved næste præmieforfaldsdag eller fra næste måned.
Skal jeg betale selvrisiko, hvis jeg ikke er skyld i uheldet?
Hvis en anden bilist er 100 procent skyld i uheldet, og deres ansvarsforsikring dækker skaden, skal du ikke betale selvrisiko. Din forsikring træder kun i kraft, hvis skadevolderen ikke kan findes, eller hvis du selv er medskyldig.
Hvad er den billigste selvrisiko?
Den billigste selvrisiko er 0 kroner, som enkelte selskaber tilbyder. Dog betyder det en meget høj forsikringspræmie. Den mest almindelige og økonomisk fornuftige selvrisiko for de fleste bilister er 3.000-5.000 kroner.
Stiger min selvrisiko automatisk hvert år?
Nej, hos de fleste forsikringsselskaber forbliver din selvrisiko den samme, år efter år. Har du valgt 3.000 kroner, beholder du 3.000 kroner, medmindre du selv ændrer det.
Kan jeg have forskellig selvrisiko på forskellige dækninger?
Ja, nogle selskaber tilbyder fleksibilitet, hvor du f.eks. kan have lav selvrisiko på kaskodækning, men høj selvrisiko på ansvarsforsikring. Dette er dog ikke muligt hos alle selskaber.
Hvad sker der, hvis jeg laver flere skader på kort tid?
Du skal betale selvrisiko for hver enkelt skade, du anmelder. Laver du tre skader på et år med 5.000 kroner i selvrisiko, betaler du altså 15.000 kroner i selvrisiko i alt.
Desuden kan mange skader på kort tid medføre, at dit forsikringsselskab hæver din pris eller i værste fald opsiger dig som kunde.
